Batman 3 får titel

Se hvad Nolans næste kappeklædte film skal hedde
Michael Caine og Christian Bale vender begge tilbage
(© Sandrew Metronome)
Tre store nyheder om Christopher Nolans tredje Batman-film er i dag kommet frem i L.A. Times.

Filmens titel bliver: The Dark Knight Rises.

The Riddler (gækkeren) skal ikke være den nye hovedskurk, og hvem den næste skurk er, er stadig en dyb hemmelighed.

Nolan har overbevist Warner Bros. om at Gotham City sagtens kan stå i 2D. Dermed fortsætter Warner, der også har aflyst Harry Potter i 3D, med at træffe kloge beslutninger, når det kommer til 3D… If it aint broke …

The Dark Knight Rises får premiere i juli 2012 og har selvsagt Christian Bale i rollen som Bruce Wayne alias Batman, Michael Caine i rollen som Alfred, og nu også Inception-skuespilleren Tom Hardy i en større rolle.