Joaquin Phoenix som Hulk?

Edward Norton skal erstattes
Phoenix i 'The Village'
(© Buena Vista Pictures)

I morges blev det officielt, at Edward Norton ikke vender tilbage til rollen som The Hulk i det kommende superhelte-epos The Avengers.

Nortons agent udmeldte samtidig, at Norton faktisk var i forhandlinger om rollen, da Marvel pludseligt afviste et nyt samarbejde.

Rygterne lyder, at Marvel afbrød, fordi de allerede havde fundet en ny Bruce Banner, og at denne er Joaquin Phoenix.

Om Phoenix er i nærheden af at acceptere rollen, er stadig uvist, og det samme er det, om Phoenix overhovedet stadig spiller skuespil.

Hvad siger I - er den 35-årige excentriske skuespiller et godt bud på den grønne superhelt?