'Hobbitten' i fare for at miste Gandalf

Ian McKellen er træt af at vente
Gandalf (Ian McKellen) er træt af at vente
(© New Line Cinema)
Den britiske skuespiller Ian McKellen, der spiller Gandalf i Ringenes Herre-trilogien og de kommende to filmatiseringer af Hobbitten, er træt af, at optagelserne bliver ved med at trække ud.

Han udtaler til new zealandsk tv, at han har andre forpligtelser på teaterscenen, og han ikke har skrevet en kontrakt med filmselskabet bag 'Hobbitten'. Som han siger: "Jeg ønsker ikke, at producenterne føler, at jeg venter på en stol."

Heldigvis bemærker McKellen, at der bliver meldt noget stort ud om 'Hobbitten' i de kommende dage. Vi kan håbe på, at det endelig bliver bekræftet, hvem der skal instruere filmen, så optagelserne langt om længe kan begynde.