Daniel Craig er Blomkvist

Bekræftet: Daniel Craig skal spille med i amerikansk remake af 'Mænd der hader kvinder'
Daniel Craig skal indtage rollen som svensk journalist
(© MGM)
Der har længe været rygter om det, men nu er den god nok: Daniel Craig - selveste James Bond i filmene Casino Royale og Quantum of Solace - skal spille Mikael Blomkvist i 'The Girl with the Dragon Tattoo'.

Craig skal udfylde rollen efter Michael Nyqvist i den svenske version Mænd der hader kvinder, og han har allerede underskrevet en kontrakt, der giver mulighed for to efterfølgere - altså Pigen der legede med ilden og Luftkastellet der blev sprængt.

Nu mangler vi bare at få afsløret, hvem der skal spille den anden hovedrolle som Lisbeth Salander.

Det amerikanske remake skal instrueres af David Fincher (Seven), og den får amerikansk premiere december 2011.