Peter Jackson overtager måske 'Hobbitten'

Ringens Herre-instruktøren er mulig mand i stolen
"One director to rule them all"
(© UIP)
Da det i begyndelsen af ugen kom frem, at Guillermo del Toro var sprunget fra som instruktør, begyndte spekulationerne om, hvem der skulle overtage filmatiseringen af J.R.R. Tolkiens Hobbitten.

Peter Jackson, der både producerede og instruerede de tre Ringenes Herre-film, har kommenteret på rygterne om, at han skal overtage instruktørstolen og har udtalt til en new zealandsk avis, at "hvis det er, hvad jeg skal gøre for at forsvare Warner Bros.' investering, så er det naturligvis en vinkel, jeg vil undersøge."

Rygterne om Peter Jacksons genkomst til Midgård (som instruktør, han er allerede producent) er imidlertid blevet vage, efter hans manager Ken Kamins har sagt, at de stadig leder efter en instruktør, der kan tage over for del Toro, og at det kun er sidste udvej, at Jackson instruerer.

Filmfans på nettet fremhæver, at den mest oplagte til at overtage 'Hobbitten', er den spanske instruktør Alfonso Cuarón, som tidligere har lavet 'Harry Potter og Fangen fra Azkaban' og Children of Men. Men flere har også fremhævet District 9-skaberen Neill Blomkamp, selvom han er temmelig uerfaren.