'Batman 3' får premieredato

Christopher Nolans superheltefilm kommer i 2012
Bruce Wayne A.K.A. Batman
(© Sandrew Metronome)
Sæt kryds i kalenderen - Christian Bale, Morgan Freeman, Michael Caine og Gary Oldman vender tilbage den 20. juli 2012 i Batman 3.

Warners har fastsat premieredatoen for fortsættelsen til The Dark Knight længe før, de overhovedet har offentliggjort oplysninger om plottet eller givet filmen en titel.

2012 ser i det hele taget ud til at blive et fedt filmår med ’Star Trek 2’, den nye ’Spider-Man’, The Hobbit og ’The Avengers’, hvor Marvels superhelte Iron Man, Thor, Kaptajn Amerika og The Hulk samles.

Instruktøren Christopher Nolan er allerede til sommer aktuel med actionfilmen Inception.