Instruktør til 'Breaking Dawn'

Den fjerde og femte Twilight-film skal laves af manden bag 'Dreamgirls'
Fra 'The Twilight Saga: Eclipse'
(© Nordisk Film)
Bill Condon som lavede den Oscar-vindende Dreamgirls er ansat som instruktør på filmatiseringen af ’The Twilight Saga: Breaking Dawn’.

Pga. bogens længde bliver det til to film, som efter alt at dømme vil blive filmet i direkte forlængelse af hinanden.

Mange vil påstå, at ’Breaking Dawn’ er en næsten umulig bog at filmatisere. Først og fremmest fordi bogen indeholder nogle grafisk voldsomme scener, som er svære at lave til målgruppen. Dernæst fordi handlingen byder på et par lettere absurde tematikker – i hvert fald hvis man ikke er dedikeret Twilight-fan.

Før Bill Condon bed på, var Sofia Coppola (’Lost in Translation’) interesseret, men hun ønskede kun at lave den første af filmene.

Instruktøren bag Milk, Gus Van Sant, var eftersigende skuespillernes første valg.

Robert Pattinson, Kristen Stewart, Taylor Lautner samt resten af holdet vender alle tilbage til deres roller, og første del er sat til at udkomme i 2011.