Hollywoods rigeste

Tre showbusiness-folk er dollar-milliardærer
Ham her er ikke på listen, men det er hans skaber.
(© Filmcompagniet)

Forbes Magazine laver årligt en liste over de rigeste i verden. For at komme på listen, skal man være god for mindst en milliard dollars.

På trods af hvad man tror om filmbranchens horrible lønninger, er der kun tre Hollywood-navne på listen:

George Lucas
Skaberen af Star Wars-universet samt opfinderen af lydsystemet THX ligger på en 316 plads og er god for 3 milliarder dollars.

Steven Spielberg
Hollywoods nok mest kendte og elskede instruktør deler pladsen med sin ven George Lucas, da Spielberg også er god for 3 milliarder dollars.

Oprah Winfrey
Talkshow-værtinden, der også er Oscar-nomineret skuespiller og producent af den aktuelle film Precious, er god for 2,4 milliarder og ligger derfor på en 400 plads. 

James Cameron har i år været ualmindeligt indtjenende pga. Avatars rekordstore succes, men var dog ikke på listen. Om han er på listen til næste år bliver spændende.

Se hele listen her