Verdens største film i 2009

Sidste års mest populære film på verdensplan
The Twilight Saga: New Moon
(© Summit)
2009 var et ualmindeligt godt år i biografen herhjemme, og det samme gælder resten af verden, der har klaret sig strålende uden hjælp fra Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist.

Harry Potter and the Half-Blood Prince lignede længe en sikker kandidat til årets bedst sælgende film, lige indtil Avatar fik premiere den 18. december og slog alt og alle efter 12 dage i biografen.

1,06 milliarder dollars indkasserede James Camerons film i 2009, hvilket er 134 millioner dollars mere end 'Harry Potter 6' og 179 millioner dollars mere end nr. 3 på listen - Ice Age: Dawn of the Dinosaurs.

The Hangover blev listens største overraskelse, og samtidig én af de mest profitable. Komedien, der kostede 35 millioner dollars at producere, har indspillet 459 millioner dollars verden over.

Verdens mest indtjenende film i 2009

1. Avatar - $1.063 millioner *)
2. Harry Potter and the Half-Blood Prince - $929.4 millioner
3. Ice Age: Dawn of the Dinosaurs - $884.4 millioner
4. Transformers: Revenge of the Fallen - $835 millioner
5. 2012 - $736.3 millioner *)
6. Up - $683 millioner
7. The Twilight Saga: New Moon - $682.6 millioner *) 
8. Angels & Demons - $485.9 millioner
9. The Hangover - $459.4 millioner
10. Night at the Museum: Battle of the Smithsonian - $413 millioner
*) Stadig biografaktuel