Wes Craven bag 'Scream 4'?

Gysets mester vender tilbage
Wes Craven under optagelserne til 'Cursed' i 2005
(© Miramax)
Det er en ovenud god nyhed, hvis Wes Craven skal instruere den fjerde film i 'Scream'-serien.

Manden bag horror-klassikere som 'The Hills have Eyes' og A Nightmare on Elm Street er ofte blevet kaldt gysets mester, og 'Scream 4' synes at være i sikre hænder hos ham.

Neve Campbell, der skreg sig igennem de første film, er tilbage og har i den forbindelse givet et interview til Black Book. Her nævner hun, at det er næsten sikkert, at Craven skal instruere filmen.

Både Courteney Cox og David Arquette har sagt ja til at spille med i 'Scream 4'.

Filmen har endnu ingen fast premieredato.