”Jeg tænkte ’Åh, fucking hell!’

Anders W. Berthelsen om sin rolle i ’Julefrokosten’
Den famøse stripscene i 'Julefrokosten'
(© Scanbox)
Julefrokosten har premiere den 6. november, og i denne anledning mødtes kino.dk med en af Danmarks mest velkendte skuespillere, Anders W. Berthelsen.

Han spiller ofte den bløde og sympatiske rolle, og ligeledes i ’Julefrokosten’. Alligevel var rollen som Fimse en ny udfordring for den 40-årige skuespiller.

Fortæl om din rolle i ’Julefrokosten’
”Jeg spiller Fimse, der er mekaniker, men som har været ude i et sideærinde som sportsmassør. Det er ikke gået så godt for ham, og så er han kommet tilbage til at være mekaniker. Fimse er en blød fyr, der gerne vil snakke med alle og have det bedste klima på autoværkstedet som overhovedet muligt. Så har han denne her kone, som han har fundet over internettet… jamen, det er så grotesk at tale om. Men heldigvis elsker de hinanden.”

Hvad fik dig til at tage rollen i filmen?
”Instruktøren Rasmus Heide ringede til mig og fremlagde idéen til filmen for mig. Jeg har før lavet en crazy komedie med ’Fukssvansen’ i 2001. Jeg havde lyst til at lave sådan noget igen, men Julefrokosten er alligevel en anden slags komedie.”

”Jeg kendte Rasmus Heide fra Wikke & Rasmussen, som han var assistent for. Han er et superbehageligt menneske, som er sjov at arbejde med. Man er altid lidt bange, når man har det så sjovt på settet, for om det også er sjovt i filmen. Men det er virkelig lykkes rigtig godt, som den skal, og som Rasmus har tænkt den.”

Hvordan var det at være så mange skuespillere på settet?
”Det var vigtig for Rasmus, at han kunne holde os i tøjlerne. Det skal man, når man slipper alle de skuespillere løs. I den genre kaster alle ind med ting og sjove idéer. Man skal virkelig træde varsomt og have godt overblik, for ellers ender det med at blive sjovere for os, end dem der skal se filmen. Men så sagde han: ’Nej, Dick (Kaysø, red.), nej, Martin (Brygmann, red.), nej, Anders (W. Berthelsen, red.)’. Han var god til at holde fast i det, han ville, og sige nej.”

Har du set den gamle ’Julefrokosten’ fra 1976?
”Jeg har set den for mange år siden, men jeg kan ikke huske så meget fra den. Vi brugte den ikke til at sammenligne med den nye, men det sjove er, at Dick Kaysø er med i begge film, og han havde mange anekdoter at fortælle fra den gamle film, men det var noget helt andet.”

Du har en stripscene i denne film?
”Det var grænseoverskridende. Da jeg så scenen for første gang, sad jeg med hænderne for øjnene. At lave den var stort set på samme måde. Men jeg kunne se, at det var en sjov scene.”

Og hvad tænkte du, da du læste scenen i manuskriptet?
”Jeg tænkte ’Åh, fucking hell!’ Jeg synes tit, jeg er med i noget, hvor jeg tænker ’Hvorfor skal jeg det?’ Ligesom i Charlotte Sielings film, Over gaden, under vandet, hvor jeg helt tåbeligt kom til at foreslå, at jeg skulle moone i en scene. Den blev optaget uden et synligt filmhold ved et stort kontorlandskab. Da scenen var i kassen, kiggede jeg op og så, at der stod folk ved kopimaskiner og gloede på mig.”

Hvad er en god julefrokost for dig? Skal den være lige så vild som i filmen?
”Nej, en god julefrokost for mig skal foregå sammen med virkelig gode venner. Der skal være god mad og vin og så den årlige snaps. Der behøver ikke at være spanking i kælderen.”

”Det er altid skræmmende med firmajulefrokoster. Man kan mærke det i byen, for alle bliver lidt småsyge i hovedet. Det burde egentlig bare være hyggeligt, men når man snakker med folk, så siger de bagefter: ’Det var noget lort, at vi kom op og slås’ eller ’Øv, jeg var sammen med hende, og hun var sammen med ham og så videre.’ Det er som om, man helt slår hjernen fra.”

Du er aktuel i to film for tiden, 'Julefrokosten' og 'Over gaden, under vandet'. Er du en arbejdsnarkoman?
”Nej, det er jeg egentlig ikke. Det er latterligt, at de skal ligge samtidig. Hvis det lå til mig, måtte der gerne være et halvt år imellem, men det er ude af mine hænder. Det er et tilfælde, og nogle gange tager det vildt lang tid at redigere, så selvom filmene er optaget med et helt eller et halvt års mellemrum, kan deres premierer godt falde sammen alligevel. Heldigvis er det to meget forskellige film.”

Hvordan har du det egentlig med din popularitet herhjemme?
”Jeg tænker ikke så meget over det at være kendt. Det er meget stille og roligt. På den måde er vi et meget fredsommeligt land, hvor ingen er mere end andre. Det er mest, når folk er stive eller berusende, at jeg oplever det.”


Og så lige tre hurtige:

Yndlingsjulefilm?

”’Grinchen: Julet er stjålet’. Jeg elsker julefilm, hvor der sker mirakler, og så er jeg stor fan af Jim Carrey.”

Yndlingsskuespillere?
”Gene Hackman, Daniel Day-Lewis, og af yngre kræfter Leonard DiCaprio. Han har formået at udvikle sit talent på en fantastisk måde.”

Yndlingsinstruktør?
”Martin Scorsese. Jeg ville virkelig gerne prøve et samarbejde med ham. Og Steven Spielberg.”