"De ville hele tiden have mere blod!"

Danske Ghost har leveret digitale effekter til ’Ninja Assassin’. Se uddrag af resultatet.
Rain som ninjaen Raizo
(© Warner Bros.)
Ghost på Nørrebro i København har tidligere stået for effekter til bl.a. De fortabte sjæles ø, Hellboy II og nu den aktuelle Ninja Assassin.

Vi har talt med Esben Syberg, én af effektmagerne bag årets blodigste actionfilm.

Hvor lang tid har I brugt på effekterne til 'Ninja Assassin'?
Det har taget 25 grafikere omkring et halvt års tid. Tre Animatorer, seks 3D artists og 16 Compositiors (der samler alle kastestjerner og blod- støv-, og røg-elementer fra 3D afdelingen og blander det evt. med rigtige filmklip af elementerne).

Hvad var den største udfordring ved opgaven?
Den største tekniske udfordring var at lave digitalt blod. Det skulle nemlig ikke være realistisk, men meget stiliseret og nogle gange hænge lidt længere i luften end det normalt ville. Og vi lavede mange skud med blod, men ikke nok... De ville hele tiden have mere blod!

En anden udfordring var kommunikation... som altid! Men denne gang var det lidt anderledes, end når vi ellers har arbejdet på Hollywood-film. Vi havde en vfx supervisor (Chris Townsend), der hver mandag kom forbi direkte fra Los Angeles for at give kommentarer både fra ham selv og James McTeigue (instruktøren).

Ud over det brugte vi Cinesync til at kommunikere med folk på den anden side af Jorden. Det er et superværktøj, der sørger for at alle ser det samme videoklip på den samme frame - både her i København og i Los Angeles. Her tegner og fortæller man ovenpå billedet, og det er meget, meget smart! Og alt bliver gemt, så man kan se på det igen og igen bagefter.

Hvilke scener har I lavet til filmen?
Det blev til ca. 100 effektskud: (scenerne er uden lyd)

- kastestjerner til scener gennem hele filmen - se klip
- træningsscenen med hovedrollen Raizo – se klip
- et digitalt animeret 3D-sømbræt – se klip
- forskellige blodeffekter og knive – se klip

De fleste skud inkluderede at male tape og wires væk, som skuespillerne har brugt som sikkerhed eller for at kunne hoppe højere. Og at matche 3D-kamera med det virkelige kamera, så vi kunne indsætte kastestjerner, da skuespilleren ikke var ninja nok til at kunne styre dem med bind for øjnene.

Hvilken opgave var den sjoveste?
For mit vedkommende var det scenen, hvor der flyver kastestjerner igennem begge knæskaller. Mest fordi der var lidt af det hele: 3D-blod, 3D-bukser, 3D-kastestjerner og 3D-ben. Derudover var det nok hele træningsscenen med kastestjerner, som bare var sjov at arbejde på.

'Ninja Assassin' kan se i biografen nu. Læs mere om filmen og se traileren eller besøg Ghost.