Keira er en fair lady

Den nye Audrey Hepburn er fundet
Keira Knightley i 'The Edge of Love'
(© BBC Films)
Keira Knightley er smuk og talentfuld, det er der vist bred enighed om … men kan hun synge?

Klassikeren ’My Fair Lady’ fra 1964 var med til at gøre Audrey Hepburn til en superstjerne og har blandt andet inspireret til film som ’Pretty Woman’.

Handlingen om arbejderklasse-pigen, Eliza Doolittle, der kommer i lære hos overklasse-professoren, Henry Higgins, for at blive en ordentlig dame, skal nu genindspilles.

Keira Knightley skal spille rollen som Eliza og i rollen som professoren er Daniel ”James Bond” Craig en favorit.

Joe Wright, der også arbejdede med Knightley på Pride and Prejudice og Atonement skal instruere, mens Emma Thompson, der vandt en Oscar for manuskriptet til ‘Sense and Sensibility’ skal skrive.

Bemærk: Joe Wright har senere dementeret at han skal instruere 'My Fair Lady'