De 100 mest sexede skuespillere

Se listen over Hollywoods hotteste
Megan Fox
(© UIP)

Det britiske filmmagasin Empire har bedt deres mange brugere fortælle, hvem de synes, er de 100 absolut hotteste skuespillere og skuespillerinder.

Top 5: unge kvinder og gamle mænd
Ikke overraskende nok var et celebert ægtepar, en velproportioneret Transformers-stjerne og en utrolig populær vampyr at finde på toppen af listen, som generelt var kendetegnet af franchise-skuespillere.

Gennemsnitsalderen i top fem var desuden betydeligt lavere for kvinderne, med 26,2 år i snit, end hos mændenes, hvor gennemsnitsalderen var 38,6 år. Havde den blot 23-årige Robert Pattinson ikke været med, havde snittet ligget betydeligt højere hos herrerne.

Kvinderne
1. Megan Fox
2. Angelina Jolie
3. Emma Watson
4. Scarlett Johnasson
5. Zoe Saldana

Mændene
1. Johnny Depp
2. Robert Pattinson
3. Robert Downey Jr.
4. Brad Pitt
5. Christian Bale


Harry Potter-effekten
Der var alligevel plads til overraskelser på listen, fx var både Alan Rickman og Helena Bonham Carter at finde på top 10-placeringer.

De to er bedre kendt som Professor Snape og Bellatrix Lestrange fra Harry Potter-serien, hvilket måske forklarer sexappealen. Hermione Granger blev som nævnt nr. 3 og både Harry Potter samt den ældre Lucius Malfoy var også repræsenteret.

De nye stjerner
Et friskt nyt kuld af superstjerner var også stemt ind af bankende fan-hjerter.

Mest bemærkelsesværdigt var de mange Twilight-stjerner. Robert Pattinson fik som nævnt en andenplads, men Kristen Stewart fik ligeledes en flot plads som nr. 7, og hele tre andre fra ’Twilight’ dukkede op længere nede på listen.

Og så havde den nye Star Trek-besætning sneget tre medlemmer ombord på listen.

Oldies but hotties
Sidst, men ikke mindst, havde Hollywoods adelige som Marilyn Monroe, Audrey Hepburn, James Dean, Marlon Brando og Paul Newman stadig appel nok som udødelige sex-symboler.

Se alle de 100 sexede Hollywood-navne