Adam Sandler som Jack og Jill

Adam Sandler skal spille både Jack og hans tvillingesøster Jill i den kommende romantiske komedie ’Jack and Jill’
Adam Sandler med kat i 'Anger Management'
(© Sony Pictures)

Adam Sandler står over for en udfordring i stil med den, Michael J. Fox tog i ’Tilbage til fremtiden II’, hvor han spillede både Marty McFly Jr. og søsteren Marlene.

Sandler skal nemlig spille et tvillingesøskendepar i ’Jack and Jill’, en ny romantisk komedie med manuskript af Steve Koren, som var Sandlers kollega på tv-showet Saturday Night Live.

Adam Sandler, der er aktuel i Funny People, er en af sin generations mest succesrige komiske skuespillere med film som Zohan, Anger Management og Punch-Drunk Love på sit cv.

’Jack and Jill’ bliver optaget i begyndelsen af 2010, og den vil få premiere den 1. marts 2012. Heldigvis kan du allerede opleve Adam Sandler i ’Grown Ups’ den 30. juli næste år.