Rekordsommer i de amerikanske biografer

'Transformers 2' og 'Harry Potter 6' bidrager til den største biografsommer i USA nogensinde
Megan Fox i 'Transformers 2'
(© Paramount)
Finanskrisen får amerikanerne i biografen, og det samme skete under depressionen i 30erne. Med 4,35 milliarder dollars i billetsalg er resultatet 5 % bedre end sidste år og dermed det højeste nogensinde.

Meget skyldes forhøjede billetpriser til 3D-film som 'Up', 'G-Force' og 'Ice Age 3', men rekorden skyldes primært store blockbusters henover sommeren.

Warner Bros. blev den store vinder med 23,1 % af markedet fordelt på 15 forskellige film, og af dem stod ’The Hangover’ og ’Harry Potter 6’ for 59 % af omsætningen.

Paramount inkasserede 20,4 % af billetsalget, og det skyldes ikke mindst ’Transformers 2’, der er sommerens største biografhit i USA.

Ice Age 3 var med til at give Fox 15,1 % af markedet, imens Disney og Sony stod for henholdsvis 14,1 % og 12,7 %. Universal stod for sommerens største skuffelse med 7,9 %.


Sommerens 10 største film i USA

1. Transformers 2 - $400.4 millioner 
2. Harry Potter 6 - $296.9 millioner
3. Up - $290.6 millioner
4. The Hangover $271.8 millioner
5. Star Trek - $257 millioner
6. Ice Age 3 - $194 millioner
7. Wolverine - $179.8 millioner
8. Night at the Museum 2 - $176.7 millioner
9. The Proposal - $160.9 millioner
10. G.I. Joe - $139.4 millioner