Trailer 2: 'New Moon'

Se klip fra ’Twilight 2’ - én af årets mest ventede film
Taylor Lautner som Jacob Black
(© © Nordisk Film)
Efterfølgeren The Twilight Saga: New Moon får premiere d. 20. november og allerede nu kan vi vise jer den anden trailer.

Bog- og filmfænomenet Twilight er så populært, at millioner af fans verden over har formeret sig i grupper for at markere hvilken af de to mandlige hovedkarakterer de finder mest attraktive.

De to grupper hedder Team Edward og Team Jacob.

I denne anden omgang er Bella hjerteknust, da hendes vampyrkæreste Edward (Robert Pattinson) forlader hende.

Bellas ven Jacob (Taylor Lautner) er der straks for at trøste hende, men også han har en overnaturlig hemmelighed.


Trailer 2 tiltaler nok mest Team Jacob-segmentet, men mon ikke ham Edward kommer til at fylde godt i filmen alligevel.

God fornøjelse!