Når Søren Pilmark bor i kælderen

Kino.dk har været på besøg på settet til filmen 'Parterapi'.
Billede
Instruktøren Kenneth Kainz (Rene Hjerter) har samlet et powerhold til sin næste film ’Parterapi’.

Sidse Babett Knudsen, Nikolaj Lie Kaas og Søren Pilmark spiller de bærende roller i et komisk spin på det klassiske trekantsdrama.

Handlingen fortæller om ægteparret Anders og Puk, der endelig køber deres drømmevilla. For at få råd må de dog leje underetagen ud. 

Parterapeuten Ulrik, spillet af Søren Pilmark, flytter ind, og inden de får set sig om, har Ulrik sat deres ellers så fine ægteskab på en hård prøve.

Kino.dk var mødt op under optagelserne for at fange stemningen og kan allerede nu præsentere et par billeder af rollebesætningen.

Parterapi har premiere til februar 2010.


Foto: Thomas Bertram

Rasmus Bjerg, Kenneth Kainz, Nikolaj Lie Kaas, Sidse Babett Knudsen, Ditte Hansen og Søren Pilmark.


Foto: Thomas Bertram

Søren Pilmark, Nikolaj Lie Kaas og Sidse Babett Knudsen.