10 Oscar-nomineringer i 2010

Til februar fordobles antallet af kandidater til at vinde prisen for Bedste film.
Billede
Tilbage i perioden 1932-1943 var det almindeligt, at der blev nomineret 10 film til Oscaren for Bedste film.

Siden har fem nominerede film som bekendt årligt fået æren, men fra og med næste års show har man valgt at sætte antallet op.

Akademipræsidenten Sid Ganis forklarer: "After more than six decades, the Academy is returning to some of its earlier roots, when a wider field competed for the top award of the year. The final outcome, of course, will be the same – one Best Picture winner – but the race to the finish line will feature 10, not just five, great movies from 2009."

Tanken er altså, at man herved kan anerkende flere film, og det skal blive interessant at se, hvorvidt eksempelvis genrefilm og animationsfilm klarer sig igennem nåleøjet. 

Men spørgsmålet er, om ikke man udvander det særlige ved at modtage den hidtil ganske ekslusive nominering?

Oscar-nomineringerne offentliggøres den 2. februar 2010.