Premieren på 'Antichrist' rykket frem

Lars von Triers gyser kan ses fra d. 20. maj.
Billede
Nordisk Film, der distribuerer Antichrist, har rykket premieredatoen fra den 29. maj til den 20. maj.

Lars von Triers film er udtaget til hovedkonkurrencen på filmfestivalen i Cannes, og man kan nu se filmen i biografen før De Gyldne Palmer uddeles den 24. maj.

Antichrist med Charlotte Gainsbourg og Willem Dafoe skal konkurrere med bl.a. Quentin Tarantinos 2 timer og 40 minutter lange Inglourious Basterds og Pedro Almodovars Brudte favntag.

Skulle Lars von Triers film vinde Guldpalmerne ville det være 5. gang at hovedprisen tildeles en dansk instruktør.

Tidligere danske vindere af De Gyldne Palmer:

Dancer in the Dark (2000) af Lars von Trier
Den gode vilje (1992) af Bille August
Pelle Erobreren (1988) af Bille August
De røde enge (1945) af Bodil Ipsen og Lau Lauritzen