Keanu Reeves som Dr. Jekyll og Mr. Hyde

Nicolas Winding Refn skal muligvis instruere 'Jekyll'.
Billede

Universal Pictures arbejder iflg. The Hollywood Reporter på hele to udgaver af 'Dr. Jekyll and Mr. Hyde'.

Foruden Guillermo Del Toros planer om en tro filmatisering af den klassiske, gotiske fortælling, så er Keanu Reeves blevet castet i en anden, givetvis opdateret, version kaldet 'Jekyll' med manuskript af Justin Haythe ('The Clearing', 'Revolutionary Road').

Rygterne svirrer desuden om, at danske Nicolas Winding Refn ('Pusher'-trilogien) skulle være hovedkandidaten til instruktørstolen, en plads han til dels har gjort sig fortjent til med hans seneste film 'Bronson', der blev vist på Sundance-festivalen.

Refn har også før 'Bronson' arbejdet med amerikanske skuespillere i thrilleren 'Fear X' (2003), der havde blandt andre John Turtorro på rollelisten.