Gensyn med Roger Rabbit?

Robert Zemeckis overvejer at lave en efterfølger.
Billede

For nyligt fortalte Robert Zemeckis MTV, at han er begyndt at tænke på en fortsættelse til 'Who Framed Roger Rabbit' (1988).

Zemeckis seneste film, 'Polarekspressen' (2004) og 'Beowulf' (2007), såvel som hans kommende, 'A Christmas Carol' med Jim Carrey i hele fire hovedroller, har været i 3D, hvor skuespillernes præstationer, både stemmer og mimik, overføres til de animerede karakterer.

Om originalens klassiske tegnestil bibeholdes, hvis den nye film med Roger Rabbit bliver en realitet, eller om den elskelige kanin og hans attraktive kone får en ekstra dimension med den sidenhen udviklede 3D-teknologi afslørede Zemeckis desværre ikke.

'Who Framed Roger Rabbit' vandt en Oscar for Bedste visuelle effekter, for dens overbevisende blanding af 2D-animation og virkelige optagelser.