Watchmen-forsalget er startet

Forsalget startede mandag - bl.a. til tre midnatsforestillinger i Imperial.
Billede
Den længe ventede filmatisering af tegneserien 'Watchmen' har dansk biografpremiere d. 20. marts, og billetsalget er startet.

Imperial har midnatsforestillinger torsdag, fredag og lørdag kl. 00.30. Disse forestilinger er eneste mulighed for at se filmen i Imperial, der ellers fortsætter med at vise Mænd der hader kvinder.

Watchmen er instrueret af Zack Snyder, der også bragte Frank Millers grafiske værk om 300 krigsliderlige spartanere til det store lærred.

BEMÆRK: Det er nætterne til fredag, lørdag og søndag, at filmen vises i Imperial. Idet den går kl. 00.30, så vil torsdagsforestillingen altså være at finde under fredag og så fremdeles.