Cookie- og Privatlivspolitik
'Slumdog Millionaire' vinder flest Golden Globes

'Slumdog Millionaire' vinder flest Golden Globes

Desuden fik blandt andre Jokeren, Wrestleren og Wall·E anerkendelse ved dette års prisuddeling.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)

The Golden Globes er filmverdenens næstmest prestigefulde priser, og vinderne giver gerne et ganske fornuftigt fingerpeg om, hvem der kan betragtes som favoritter til næste måneds Oscar-uddeling.

Slumdog Millionaire levede i høj grad op til det omfattende buzz som Oscar-frontrunner og formåede at vinde alle sine fire nomineringer i kategorierne Bedste Film, Bedste Instruktør, Bedste Manuskript og Bedste Score, mens folkene bag folkene bag Milk, The Curious Case of Benjamin Button, Frost/Nixon og Doubt alle måtte gå tomhændede hjem.

Golden Globe Awards (© HFPA)

To af aftenens mandlige vindere havde mange nok forudset, idet der er tale om et par meget beundrede præstationer. Således blev Heath Ledger, der på tragisk vis gik bort sidste år, belønnet posthumt for sin rolle som Jokeren i ’The Dark Knight’ og Mickey Rourke blev belønnet for sit eftersigende formidable skuespil i The Wrestler. Darren Aronofskys film vandt desuden for Bruce Springsteens originale sang.

Golden Globe Awards (© HFPA)

Kate Winslet formåede at vinde årets Golden Globes for både sin hovedrolle i Sam Mendes’ Revolutionary Road samt for birollen i Stephen Daldry’s ’The Reader’ (forventet dansk premiere: 8. april). Alt kunne derfor tyde på at den talentfulde skuespillerinde, der i en alder af 33 år allerede har modtaget hele fem Oscar-nomineringer, får gode vinderchancer til årets Oscar-ceremoni.

Golden Globe Awards (© HFPA)

Det særlige ved Golden Globes i forhold til de fleste andre prisshows er deres separate kategorier for komedier, der almindeligvis sjældent tages i betragtning. Her blev Woody Allens Vicky Cristina Barcelona, Sally Hawkins i ‘Happy-Go-Lucky’ og Colin Farrell I ‘In Bruges’ udvalgt.

Sidst, men absolut ikke mindst, vandt ’WALL·E’ for Bedste Animationsfilm og Waltz with Bashir, en animeret dokumentar, for Bedste Udenlandske Film.

Se de mindre dygtige, eller måske mindre heldige, nominerede og resten af vinderne her.

Om det nye billede af Oscar-kapløbet viser sig at holde stik vil vise sig torsdag den 22. januar, når nomineringer bliver annonceret.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

susanuser/413972
susanuser/413972

Så "Krudttønden" i går med blandede følelser, for på trods af dygtige skuespillere med gode navne, så var det jo en filmatisering af en virkelig hæ

2 timer siden
Shaolin

En ægte Bond-fan må da i det mindste vide at Dr. No er fra 1962...

EDIT: Og at hans CIA-ven hedder Felix Leiter og ikke Leitner.

22 timer siden
Niclas Dalby

Så er det vist på tide at melde sig ind i folkekirken igen; Kun i et univers med en stor, kærlig Gud kan en film som denne eksistere.

1 dag siden
Anna

Pls go easy!!

1 dag siden
Anna

ahhahahaah crapique!

1 dag siden

Aktive debatter