Billetter til endnu flere filmoplevelser på kino.dk

På kino.dk kan alle snart også købe billetter til Cinemaxx-biograferne i Århus, København og Odense.
Billede
Danmarks største filmsite, kino.dk, der gik i luften 1. juli 2008, giver i forvejen biografgængere mulighed for at reservere og købe billetter til Nordisk Films 16 biografer landet over.

En netop indgået aftale med Cinemaxx betyder, at denne service udvides til også at omfatte billetter til Cinemaxx-biograferne i landets tre største byer.

Mellem 5.000 og 25.000 billetter reserveres eller købes i dag dagligt på kino.dk. Med landets næststørste biografkæde på repertoiret er der lagt op til yderligere vækst.

Kim Brochdorf, adm. dir. i Cinemaxx udtaler: ”Vi ser frem til at kunne tilbyde vores mange gæster mulighed for at købe billetter på kino.dk, som trods sin korte levetid allerede har etableret sig som Danmarks foretrukne filmsite. Vi vil bruge nettet til at få flere danskere til at se flere film.

Christian Lund, adm. dir. i kino.dk tilføjer: ”Med både Nordisk Film Biografer og Cinemaxx-biograferne ombord kan vi tilbyde digital adgang til godt 60% af de biografbilletter, der årligt sælges i Danmark. Aftalen er en vigtigt milepæl, og vi vil arbejde videre på at samle endnu flere biografer omkring Kino.dk.”

Store filmoplevelser starter på nettet – det bevidner over 300.000 brugere pr. måned på kino.dk. Udover at købe biografbilletter, kan brugerne læse nyheder og omtale af film, se billeder og filmtrailere, anmelde film og deltage i debatter.

”Vi arbejder pt. hårdt på at gøre det endnu mere spændende at besøge kino.dk. Specielt den kollektive intelligens, hvor brugere via ratings, anmeldelser og debatindlæg inspirerer andre brugere til at se film, vil blive opprioriteret. Og så vil vi arbejde på at styrke den redaktionelle filmdækning”, afslutter Christian Lund.