Fortsættelse til 'Kung Fu Panda'

Dreamworks planlægger en opfølger til deres store sommerhit.
Billede

Det er ikke just overraskende, at Dreamworks nu har meldt ud, at de planlægger en ny 'Kung Fu Panda'-film.

Selvom Dreamworks' nyeste skud på stammen ikke fik lige så blændende anmeldelser som konkurrenterne Pixars animationsfilm, så blev den alligevel pænt modtaget af filmkritikerne.

Pos underholdende og actionfyldte udvikling fra slatten Kung Fu-fan til den legendariske Dragon Warrior faldt også i høj grad i publikums smag, hvilket tydeligt fremgår af brugernes stemmer på kino.dk.

Den har således vist sig levedygtig på den danske top-10 liste, hvor den stadig efter fire uger ligger nr. 4, og på verdensplan har den formået at indspille for over 550.000$.

Rygterne siger desuden, at Dreamworks - allerede inden toeren har fået premiere - har planer om en tredje 'Madagascar'-film, men studiet er også undervejs med en række projekter, der ikke er efterfølgere, bl.a. 'Monsters Vs Aliens', 'Master Mind' og 'How to Train Your Dragon'.