Madagascar: Escape 2 Africa

Traileren er nu online.
Billede

Fortsættelse til animationsfilmen ’Madagascar’ (2005) er på trapperne med dansk premiere til december, og endelig er det muligt at se en smagsprøve på løjerne.

Alex, Marty, Melman, Gloria, King Julien, Maurice, aberne og pingvinerne er stadig strandet på Madagascar, hvor de planlægger en vild flyvetur tilbage til New York.

På trods af pingvinernes stramme styring nødlander de dog et helt andet sted end storbyen, nemlig midt i Afrikas vilde savanner. Her møder ZOO-dyrene for første gang medlemmer af deres egne familier, men hvor er bedst: Afrikas brede sletter eller Central Parks betonjungle?

Filmen er instrueret af Eric Darnell og Tom McGrath, som også instruerede den første, og Ben Stiller, Sacha Baron Cohen, David Schwimmer, Chris Rock og Jada Pinkett Smith lægger alle stemmer til igen.

Se traileren til filmen her.