'The Dark Knight's verdenspremiere

Batman bliver taget vel imod i USA.
Billede

’The Dark Knight’ havde amerikansk premiere i dag, en lille uge før end at den imødesete superhelte-blockbuster når de danske kyster.

Hvis danskernes forventninger i forvejen for længst har nået deres højdepunkt, så bliver ventetiden ikke kortere af den blændende modtagelse Christopher Nolans film har fået i USA. Såvel anmeldere som publikum er enige om, at der er tale om en ganske særlig film.

Godt nok kan dens modtagelse i den amerikanske presse ikke helt måle sig med årets anmelderfavorit 'Wall·E's, men til gengæld har biografgængerne allerede, med et gennemsnit på hele 9.7/10 på IMDb, stemt ’The Dark Knight’ ind som den fjerdebedste film nogensinde, kun overgået af de to første ’Godfather’-film og ’En Verden Udenfor’.

(Opdatering: Siden da er den rykket helt til tops og er altså nu stemt ind som den bedste film nogensinde!)

Den nye Batman-film har – hvis det skulle være gået nogen forbi – dansk premiere natten til onsdag, og forsalget er i gang.

af Kasper Løvborg