freestate.jpg
Foto: Free State of Jones/UIP

2 sydstatsdramaer på vej

Sundance-vinder og borgerkrig med Matthew McConaughey

12 Years a Slave er på alle måder en vigtig film, og nu følger flere i Oscar-vinderens fodspor. Både Free State of Jones og The Birth of a Nation er på vej til biografen, og begge film har fået ny trailer.

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.

Klippet ovenfor viser en fem minutter lang scene efterfulgt af klassisk trailermateriale. Tonen tyder på lige dele krigsfilm og drama.

Free State of Jones får dansk premiere den 15. september.


'Free State of Jones' portrætterer sydstatsmanden Newton Knight (spillet af Matthew McConaughey), der under den amerikanske borgerkrig skabte sin egen hær af slaver og desertører. Sammen forsøgte de at etablere deres egen stat midt under krigen.

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.

The Birth of a Nation afventer en dansk premieredato.


The Birth of a Nation har umiddelbart mere tilfælles med '12 Years a Slave'. Det autentiske drama om et oprør blandt slaver vandt publikumsprisen på Sundance og har siden været blandt storfavoritterne til den næste Oscar-uddeling.

Nate Parker spiller hovedrollen og debuterer samtidig som instruktør og manuskriptforfatter. Filmen er ikke en genindspilning af den kontroversielle stumfilm fra 1915 af samme navn.

Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: