10 film, der er så vanvittige, at vi aldrig glemmer dem

Vild, vildere, vildest!
Grænse
(© Camera Film / Grænse)

Der er film, som får os til at udbryde et overrasket "What the f*ck!". 

Filmiske øjeblikke og scener, der ganske enkelt er så vilde, grænseoverskridende eller blot langt ude, at vi må tage os måbende til hovedet.

Vi peger her på 10 film, der byder på sin del af WTF-øjeblikke, man sent vil glemme.

Artiklen indeholder SPOILERS.

Du finder vores 10 WTF-film herunder:

Billede
© Realitism Films / Rubber

Rubber (2010)

Hvis du endnu ikke er bekendt med den franske filmskaber Quentin Dupieux, har du sin del af galskab og absurditeter til gode.

Det finder man bl.a. i hans seriemorderfilm 'Rubber'. Her er dog ikke tale om nogen helt almindelige morder. Det er nemlig et bildæk ved navn Robert, som dræber løs.

Man følger således i den sælsomme og sorthumoristiske film det dræberlystne dæk på bersærkergang. Her er således sin del overraskende skørhed, mens hele filmen dog fint kan siges at være én lang WTF-oplevelse.

The Human Centipede (First Sequence)
(© The Human Centipede (First Sequence) / Bounty Films)

The Human Centipede (First Sequence) (2009)

Her er tale om en film, der helt overordnet absolut ikke er for sarte sjæle. Det er nemlig en film, der både er fuldstændig vanvittig og vildt ulækker. Så er du advaret!

Gyset følger en gal videnskabsmand, som kidnapper tre unge mennesker til sit gale eksperiment. Han vil således forvandle de tre ofre til et menneskeligt tusindben ved at sy dem sammen med mund til rektum. Ækelt, ondt og grænseoverskridende.

For hvad der kommer ind, må jo nødvendigvis også komme ud. De to efterfølgere er bestemt også ulækre! Ad, ad og atter ad!

Billede
(© British Lion Film Corporation)

The Wicker Man (1973)

Denne okkulte folk horror-klassiker har flere vilde scener. Her er alt fra skøre folkesange, mennesker med dyremasker og gakkede kostumer. Trumfkortet i WTF-forstand bliver dog for alvor sparket på banen i filmens ikoniske og urovækkende finale.

Man følger i filmen politimanden Howie, der efterforsker en piges forsvinden, hvor han på sin vej støder på både hjernevask, sexorgier og hedenske ofringer.

Men det var lige den der WTF-finale. Her spærres den stakkels Howie nemlig inde i en stor hø-mand - The Wicker Man – og brændes levende. Holy fuck!

Billede
© Wild Bunch / Martyrs

Martyrs (2008)

Den ene vilde scener overtager den anden i denne franske WTF-gyser, der udover at byde på sin del af grufulde krumspring også er en yderst ubehagelig oplevelse - men det på bedste måde.

'Martyrs' har sit udgangspunkt i fortællingen om en ung kvinde, der søger hævn over de folk, som kidnappede hende som barn. Herfra stikker det blot af i uregerlige retninger. Vildt!

Gyset fik desuden et amerikansk remake i 2015, som man fint kan springe over.

Billede
© Annapurna Pictures / Sorry to Bother You

Sorry to Bother You (2019)

Du har uden tvivl ikke forudset, hvad der venter dig i den absurde komedie 'Sorry to Bother You', der tager publikum med til Oakland, hvor man følger telefonsælgeren Cassius, som kæmper for at få sin tilværelse til at hænge sammen.

Ikke alt går dog som planlagt, hvor filmen således eskalerer i gakkethed frem mod sin yderst groteske WTF-finale.

Ja, det hele bliver splitterravende skørt. En i den grad langt ude oplevelse, du ikke ser komme.

Billede
© Paramount Pictures / Psycho

Psycho (1960)

Selvom man ikke har set Alfred Hitchcocks skelsættende gyser 'Psycho', vil man nok kende filmens grumme plottwist, hvor det åbenbares, at motelejeren Norman Bates' døde mor sidder skrumpet ind i en stol.

Det har nemlig været Bates selv - klædt ud som kvinde - der filmen igennem har myrdet motellets gæster. En WTF-moderbinding af de uforglemmelige.

En anden overraskende scene finder man midtvejs i filmen, hvor sekretæren Marion, som man ellers umiddelbart skulle tro var filmens hovedperson, myrdes i badet i en anden af filmens legendariske scener.

Billede
© Meta Film Stockholm / Grænse

Grænse (2018)

Der er op til flere WTF-øjeblikke i den mystiske 'Grænse'. Særligt én scene står dog ud som yderst mindeværdig.

Man følger i filmen nemlig toldvagten Tina, der i mødet med en gådefuld mand, finder ud af, at både hun og han rent faktisk er trolde (!).

Snart blomstrer kærligheden mellem de to originaler. Det ene fører til det andet og snart befinder de to sig i hed elskov i skovbunden, hvor der frem fra skridtet på Tina vokser en trolde-diller. Den havde vi ikke lige set komme.

Mulholland Drive
(© Universal Pictures / Mulholland Drive)

Mulholland Dr. (2001)

Det er ikke lige til at afgøre, hvilken af David Lynchs film, der ligger højest på WTF-barometret.

Alt fra 'Eraserhead' til 'Blue Velvet' og 'Lost Highway' til den syrede 'Inland Empire' samt serien 'Twin Peaks' tæller med. Men den mesterlige 'Mulholland Dr.' bør bestemt fremhæves.

Her følger man en mystisk kvinde med hukommelsestab og ind fra højre kommer den naive Betty. De to kvinder indleder en bizar jagt efter kvindens identitet, der bringer dem i kontakt med en masse umage typer, hvor bl.a. et uventet chok sparkes ind undervejs i en ellers dagsoplyst gyde hos en diner. WTF?!

Billede
/ Videodrom (© Guardian Trust Company)

Videodrome (1983)

Den canadiske filmskaber og body horror-mester David Cronenberg skabte med sin fucked up- og science fiction-tekniske 'Videodrome' et værk, der byder på en lang række bizart overraskende og blodigt brutale scener, der vil få de fleste til at løfte et øjenbryn eller to.

Filmen handler om programplanlæggeren Max, der begynder at se sit liv og tv-mediet tage en katastrofal drejning.

Det der følger, er et outreret mindfuck, hvor grænserne mellem virkelighed og hallucination opløses, mens menneske og teknologi smelter sammen. Bl.a. indsættes et VHS-bånd i et vaginaformet hul i Max’ mave (!!!).

Billede
(© Maljack Productions / Henry: Portrait of a Serial Killer)

Henry: Portrait of a Serial Killer (1986)

Der findes et hav af film med seriemordere. Men denne rå 80'er-sag vil nok tage pusten fra de fleste - om ikke andet folk med sarte nerver.

For det er med en historie bundet op i en grum og realistisk verden, at man følger seriemorderen Henrys liv, hvor han på må og få slår ihjel. Bl.a. med et tv, der smadres i hovedet på en mand, så gnisterne flyver. WOW!

Her er med andre ord tale om et kig ind i et depraveret sind, hvor særligt én scene, står stærkt og urovækkende. Nemlig da Henry og hans medsammensvorne Otis sidder roligt i en sofa og ser en video, de har optaget af nedslagtningen af en familie. Virkelig ubehageligt.