Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Ternet Ninja

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en humoristisk grundstemning, men indeholder også en del scener med voldsomt indhold. Filmens åbningsscene indeholder grov mishandling af børn i en thailandsk sweatshop. I denne scene ses et barn blive tævet ihjel med en stok af voksenpersoner, der er fremstillet som meget truende. I en anden sekvens ses dødelige kampe mellem ninjaer og samuraier, og der høres skrig fra børn, der brænder inde i et hus. I en længere sekvens trues et barn af en figur, der ellers har været en ven, og han må alene forsøge at stoppe figuren, der har truet med at ville dræbe barnets familiemedlemmer. Endvidere indeholder filmen scener med lettere uhyggeligt indhold og enkelte chokeffekter. Filmen foregår imidlertid i et urealistisk animationsunivers og er fortalt med ironi og humor. Filmens brug af humor i fremstillingen af de mest voldsomme begivenheder menes dog ikke at ville blive afkodet som en formildende faktor af de yngste børn i alderen 7-11 år. Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende på denne aldersgruppe, og den får derfor en 11-årsgrænse.

Se mere på medierådet.dk
25.12.2018
| |
1 time 21 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Ternet Ninja
|
Versioner: se alle
2D, Danske undertekster, Babybio, Særvisning
|
Ternet Ninja plakat

Animationsfilmen 'Ternet Ninja' er en filmatisering af Anders 'Anden' Matthesens populære børnebog af samme navn.

Filmen følger teenageren Aske, der får en Ninja-dukke af sin onkel Stewart, da han vender hjem fra Thailand. Dukken viser sig imidlertidigt at være levende, dødens farlig og besat af tanken om retfærdighed og blodhævn over for manden, som ejer fabrikken, den er lavet på.

Den ternede ninja hjælper Aske med hans problemer, og drengen lover til gengæld at hjælpe dukken, uden helt at vide, hvad det indebærer. Dukken er fast besluttet på at få hævn ved at slå den skuppelløse direktør ihjel, men Aske insisterer på, at der er en bedre løsning. 

Det er komikerens anden animationsfilm efter den succesfulde Terkel i knibe, og denne gang skal Anders Matthesen både skrive, instruere og lægge stemme til filmen.

Anders Matthesen har også tidligere skrevet og instrueret komedien Sorte kugler, hvor han også havde hovedrollen.

I filmen får vi at se op til flere karakterer fra 'Terkel i knibe'; Bl.a. Terkel selv og den fordrukne sømand Stewart Stardust. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1129 votes)
5.2
4.8

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... ninjaen [...] er det bedste af det hele. Det er lykkedes at lave den så realistisk, at det er lige før, man frygter, at den vil hoppe ud af lærredet og ridse én med samurai-sværdet, hvis man griner på det forkerte tidspunkt!" (Louise Kidde Sauntved)

  • Ekstra Bladet

    "... lad os bare slå det fast med det samme: En ny klassiker er født." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Det er balancen mellem det renhjertede og det grovkornede, der gør 'Ternet Ninja' til en vinder." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Anders Matthesen lykkedes på overbevisende vis at lave en opbyggelig moralsk fortælling for børn uden at løfte pegefingeren." (Joakim Grundahl)

  • Weekendavisen

    "Tonen fra 'Terkel i knibe' lever videre, men 'Ternet Ninja' er på alle måder en dybere og bedre fortælling. Sikkert fordi den vil noget mere. [...] Stilen rykker, og budskabet holder. Vi lever i en giftig tid. 'Ternet Ninja' er effektiv medicin." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Steffen Brandt

En super film som gør grin med dagens unge på en venskabelig og humoristisk måde.
Filmen er mere familevenlig og kan ikke sammenlignes med Terkel i knibe.

Go' satire og en kreativ historie, bakket op af gode animationer, som hjælper til at understrege diverse karatteres personligheder.

Fik jeg tilbudet om at se den igen, ville jeg sige JA.

Top karakter her fra.

Trine

Den rammer hovedet på sømmet fra start til slut. De, der frygter (som jeg selv gjorde), at den ikke kan leve op til Terkild i knibe kan godt tro om igen. Samme humor - samme ukorrekthed i et up-to-date univers. Det er helt perfekt.

/Trine
BestBryllup

Jonas

Har altid haft et lidt ambivalent forhold til Terkel i knibe. Så den første gang, da jeg var alt for lille til at forstå ironien i den, men er siden kommet til at elske filmen. Derfor er jeg glad for, at Ternet Ninja er mindst lige så god som Terkel i knibe, hvis ikke endda meget bedre. Anden er tilbage med sin skarpe, grovkornede humor, sangene og animationen er i topklasse, og den har helt ærligt en virkelig god morale til hele familien - det havde jeg heller ikke set komme!

Filmen introducerer en masse nye figurer, hvor den mest markante selvfølgelig er selve den ternede ninja. Anden gør det fantastisk som denne figur - han er overordenligt selvsikker og grov, men også truende og seriøs, når der er behov for det. Generelt gør Anden det godt i alle filmens andre roller, som han endnu engang spiller ene mand - på nær hovedpersonen Aske og hans crush Jessica. Der er dog også en masse gode gensyn med figurer fra Terkel. Det mest prominente gensyn er selvfølgelig med Stewart Stardust, der er lige så underholdende, som han plejer at være, men der er også en masse mindre gensyn, endda nogen, jeg overhovedet ikke havde regnet med. Derudover er der masser af grovkornet humor og finurlige formuleringer, som kun Anden kan levere, og som helt sikker fører til masser af grin.

Jeg har aldrig været helt vild med animationen i Terkel i knibe. Selvfølgelig er der sket en masse med dansk computeranimation efter 14 år, og det har vel altid været meningen, at Terkel i knibe skulle se lidt grim ud, men det har bare aldrig været mig. Animationen i Ternet Ninja er dog intet mindre end fantastisk. Figurerne er stadig meget tegneserieagtigt designet og udtryksfulde, men omgivelserne er næsten fotorealistisk animerede og superdetaljerede. Det gør også filmens mange actionscener medrivende, fordi de foregår i realistiske miljøer. Derudover er der også en masse gode sange. Min yndlings er nok rapsangen "Taiko Nakamura", der kører under en superfed 2D-anmieret sekvens i filmen, men skøre sange som "Pesto" og "Skubber det sne" kommer man også til at kunne huske, efter at have set filmen.

Hvad der virkelig gør filmen overraskende god, er, at den har nogle gode budskaber. Den fortæller, at man ikke altid behøver gå til ekstremer, men godt kan finde en god middelvej engang imellem. Derudover opfordrer den en til at tage ansvar for alle de uretfærdige ting i verden, som der ikke ville være nogen, der ville gøre noget ved, hvis ikke man selv gjorde. Det er to virkelig dybe temaer, og det havde jeg slet ikke forventet af Anden, da Terkel i knibe også var sjov, men netop var mere sarkastisk og grov end dybfølt eller ude på at komme med et bestemt budskab (det gør Arne jo også grin med i slutningen af den film).

Ternet Ninja er en fantastisk sjov og flot animeret dansk film. Jeg håber, at den med tiden ender med at blive lige så ikonisk som Terkel i knibe.

Jacob

Anden er simpelthen en af DK´s største komikere, og så er det befriende, at han ikke forsøger at være så regelret og pakke alting ind i vat!

Mvh
Larsen (https://klimaprofilen.dk/)

Ulrichuser/887499

Der er mere fortælling i denne film end i Terkel, og den har nogle mere raffinerede jokes. En god oplevelse. Flere fra selskabet ville nok have givet den 5 eller 6 stjerner. Jeg var bare ikke selv helt flad af grin, da den nok sigter på et lidt yngre publikum end undertegnede trods alt.

Mariauser/558527

Det er en god ungdoms- og voksenfilm men vil ikke anbefale den til unge under 16 år. Sprogbrug og handling harmonerer ikke med at det er en film til børn fra 11 år.

Rasmus

Du synes filmen er god men giver den 1 stjerne, flot. 11 års grænsen er fin, der er intet i den her film som de ikke har set eller hørt før

Nikolaj

Men ikke desto mindre en fantastisk film! Endnu et mesterværk af Anden

René

"Ternet Ninja" er en film som har det hele. Humor, sang og generelt bare underholdning. Anders Anden Matthesen har virkelig gjort det syndsigt godt med filmen. Jeg var godt underholdt fra start til slut. 6 stjerner herfra.

Mads

Som altid er Anders Matthesens sjov. Det var også tilfældet med hans nye film. Jeg kunne dog godt have håbet filmen havde været lidt længere, da den unægtelig var sjov hele vejen igennem.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.