Cookie- og Privatlivspolitik

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)

Ny film udfordrer danskernes historiske hukommelsestab

'Viften' får biografpremiere til foråret - se den første trailer

Stem op!
17
Stem ned!
0
(reset)

Selvom slaveriet på De Dansk Vestindiske Øer i 1800-tallet tidligere har været skildret på film, er det et relativt ubeskrevet blad på det store lærred. Den nye film Viften gør dog op med dette oversete kapitel i den dansk selvbevidsthed. Og endda ved at skildre den nedværdigende, racistiske periode som en komedie!

Frederikke Aspöck, som er kendt for bl.a. De frivillige med Anders Matthesen, instruerer filmen, der har fået sin første trailer, som du kan se øverst. Og der ikke lagt fingre imellem ydmygelserne af det trællebundne folkefærd, men man fornemmer også, at de arrogante, danske slaveejere ikke nødvendigvis klarer sig uskadte igennem fortællingen.

'Viften' handler om magt og gensidig afhængighed, der med både dyb alvor og absurd komik udfordrer danskernes historiske hukommelsestab. Stedet er Skt. Croix, De Dansk Vestindiske Øer, året er 1848. Anna Heegaard og Petrine er tætte veninder. Begge kvinder er farvede, men deres levevilkår er vidt forskellige – Anna er nemlig fri og ejer den slavegjorte Petrine.

Anna lever sammen med generalguvernør Peter von Scholten på sit landsted, hvor hun styrer hjemmet, formuen og sin elskede og betroede husholderske Petrine. Alt er tilsyneladende, som det skal være, indtil rygterne om et oprør begynder at svirre. For hvilken side står Anna og Petrine egentlig på - og er det den samme?

 

LÆS OGSÅ: Guide: 29 danske film du kan glæde dig til i 2023

- Filmen vender den danske kolonihistorie på hovedet og udfordrer Danmarks romantiserede selvbillede. Verdenshistorien er som bekendt skrevet af og om hvide mænd, hvorfor 'Viften' bevidst placerer afro-caribiske kvindelige karakterer i centrum af fortællingen - slavegjorte såvel som frie, udtaler Frederikke Aspöck i en pressemeddelelse.

Manuskriptet er skrevet af Anna Neye, som er kendt fra 'Normalerwize', og som tidligere har stillet satirisk skarpt på danskhed og ikke-hvide danskere. Neye udtaler:

- På samme måde som kvinder har været skrevet ud af Danmarkshistorien, er de mange brune danske liv, der har været, det også. Synlighed betyder noget. 'Viften' er en art back-stage history oplevet fra et kvindeligt perspektiv, hvor vi har bestræbt os på at turde skabe brune karakterer som hele mennesker. Som brun dansker ønsker jeg inderligt, at tiden, hvor brune danskere er en fodnote i Danmarkshistorien, lakker mod enden. Det ville være rart, hvis vi i det mindste havde vores eget kapitel.

 

LÆS OGSÅ: Seriemord, gys og periodedrama er topscorere til årets danske Oscar-uddeling

Anna Neye spiller selv den ene hovedrolle overfor Sara Fanta Traore, mens Claus Riis Østergaard spiller von Scholten og Admiral Irminger bliver spillet af Jesper Groth. På rollelisten ses samtidig Caroline Henderson, Christopher Læssø, James Sampson, Søs Sif Thiele, Jesper Asholt, Anders Brink, Prince Yaw, Cherie Malone, Karen Makupa, Peter Gantzler, Mikkel Hilgart og Tyler Errol Murray.

Viften får dansk biografpremiere den 20. april.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
 
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.