Cookie- og Privatlivspolitik

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)

Bond-instruktørs nye Oscar-film rammer alle os filmelskere lige i hjertekulen

Se traileren til 'Empire of Light'

Stem op!
6
Stem ned!
0
(reset)

Det er ikke uvant for instruktør Sam Mendes at blive sat i forbindelse med filmverdenens største prisuddeling. Han blev tildelt Oscar-statuetten for både bedste film og bedste instruktør for sin debutfilm American Beauty i 2000, og i 2020 var han igen nomineret for 1. verdenskrigs-filmen 1917.

I årene imellem har han stået bag to af de mest populære James Bond-film nogensinde med Skyfall og Spectre, der begge havde Daniel Craig i rollen som agent 007.

Nu har Mendes slået pjalterne sammen med en anden Oscar-darling, nemlig britiske skuespiller Olivia Colman, i en ny film med titlen Empire of Light, der ligner guf for alle, der elsker film.

 

LÆS OGSÅ: 00'er-stjerne vejer 230 kg og vil spise sig selv ihjel i hjerteskærende ny film

Den første trailer er nu landet, der præsenterer filmen som et romantisk drama sat i en smuk havneby i 1980'erne. I en særdeles anmelderrost skuespilpræstation ser vi Colman som en deprimeret, ensom kvinde, der bruger sin tid på at arbejde i en biograf.

Hun møder og falder så for den yngre mand, Stephen, som bliver spillet af det store stjerneskud Michael Ward. Det virker dog ikke til at alle er lige tilfredse med deres forhold, da vi både ser politiet dukke op ved hans dør samt en flok vrede skinheads, der prøver at slå dørene til biografen op. Vi får også lige et gilmt af Colin Firth, der spiller biografens ejer.

 

LÆS OGSÅ: Holdet bag ny MeToo-film: Sådan har Weinstein-afsløringen ændret Hollywood

Mendes har tidligere beskrevet filmen som den mest personlige film, han nogensinde har lavet, og man kan da også tydeligt se, hvordan hans kærlighed til filmmediet skinner igennem.

Mon ikke den bliver en oplagt kandidat, når Oscar-showet løber af staben i Los Angeles til marts?

'Empire of Light' får dansk biografpremiere d. 2. marts 2023.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
 
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.