Ny biograffilm har skabt debat: Stjernen forsvarer de historiske valg

Se traileren til 'The Lost King'
Billede
(© UIP)

I denne uge er der premiere på en ny film med titlen The Lost King baseret på virkelige hændelser om en ret besynderlig sag fra nyere britisk historie. Se traileren øverst.

Sally Hawkins spiller hovedrollen som Philippa Langley, en amatørhistoriker fast besluttet på at finde de jordiske rester fra senmiddelalder-kongen Richard III. Undervejs møder hun en slags manifestation af kongen, som Shakespeare har udødeliggjort i et teaterstykke, ligesom Langley må kæmpe mod både sine egne og eksterne modstandere i sin søgen.

LÆS OGSÅ: En af sidste års allerbedste film får åndelig opfølger - se den rørende trailer med Hugh Jackman

I hjemlandet England opstod der en mindre kontrovers, da filmen stod foran sin biografpremiere. Flere personer, der deltog i udgravningen i 2012, har kritiseret dens vinkling af begivenhederne. Ifølge de interviewede personer overdriver filmen Philippa Langleys involvering i sagen, og det hele førte til, at producer og medspiller Steve Coogan måtte gå dem i rette på BBC og forsvare sine valg.

Coogan sendte stikpiller tilbage og kommenterede, at universitetet i Leicester forsøgte at miskreditere Philippa Langley, fordi hendes idéer var bedre end de professionelle forskeres.

Kontroverserne mellem det etablerede forskningsmiljø og Langleys dedikation skildres i filmen (med sympati for sidstnævntes projekt), hvilket nok har været med til at bringe sindene i kog hos diverse folk fra universitetet.

'The Lost King' får premiere den 27. oktober.

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)