Se traileren: Thomas Bo Larsen vil røve julemanden i ny dansk familiefilm

Julemandens datter rejser tilbage i tiden i ny efterfølger
Billede
(© Scanbox)

Det er igen tid til at samle hele familien til et nyt magisk juleeventyr i den tredje film i serien om julemandens datter, Julemandens datter 3 - Den magiske tidsmaskine. 

Den første trailer og teaserplakat er landet med et løfte om en hel ny drejning i historien om Lucia. Se traileren øverst.

Når rektor på Julemandskolen pludselig erklærer, at julen er aflyst, og december skal blive ligesom alle andre måneder, er det op til Lucia og den yngre julemandselev Elias at redde julen.  

LÆS OGSÅ: Nikolaj Lie Kaas og massevis af danske stjerner er pinlige fædre og mødre i ny komedie 

Men der er kun én måde at gøre det på, nemlig ved hjælp af en magisk tidsmaskine. De rejser tilbage til rektors unge dage som julemand i 1897, i håbet om at opklare, hvad der dog pludselig har givet ham julekuller. 

Traileren til ’Julemandens datter 3’ lover masser af humor og spænding – samt en excentrisk Thomas Bo Larsen i rollen som den tyvagtige Baron Von Ravn, der planlægger at røve selveste julemandens kane. Den danske stejrne vender dermed tilbage til familiefilmsuniverset efter bl.a. at have spillet den ikoniske Onkel Anders i tre Far til fire-film.

Derudover ser vi i titelrollen det unge stjerneskud Cecilia Loffredo, og tilbagevende navne som Martin Buch, Mia Lyhne, Ulf Pilgaard og Kristian Halken.

Filmen er skabt af samme succesfulde hold, der stod bag de to første film med Christian Dyekjær tilbage i instruktørsædet. 

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)