Se den første korte trailer til Disneys nye 'Den lille havfrue'

Hør også noget af den første sang
Billede
(© Disney)

Vi har nu fået den første forsmag på den kommende live-action udgave af Disney-klassikeren Den lille havfrue. Se teaser-traileren øverst.

I hovedrollen som havfruen Ariel ses Halle Bailey, som vi altså for første gang kan se i levende live. Vi kan ligeledes høre den de første strofer fra en af filmens sange.

'Den lille havfrue' er instrueret af Rob Marshall, der har stået bag kameraet på film som musicalen Chicago, Pirates of the Caribbean 4 og senest Mary Poppins vender tilbage.

Teaser-traileren giver endnu ikke et indtryk af, hvad den kommende film handler om - men vi antager, at den vil følge grundstrukturen fra tegnefilmen fra 1989, hvor havfruen falder for en menneskelig prins - spillet af Jonah Hauer-King.

I rollen som Kong Triton ses Javier Bardem, mens Melissa McCarthy er blæksprutten Ursula.

Mange af de originale sange fra 1989-versionen vil være at finde i den nye, mens komponist Alan Menken og musik-geniet Lin-Manuel Miranda (Encanto, Hamilton) vil stå bag en række nye musikalske tilføjelser.

'Den lille havfrue' får premiere den 25. maj 2023.

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)