Margot Robbie går amok i Oscar-vinders nyeste storfilm med Brad Pitt og dansker på rollelisten

Se traileren til 'Babylon'
Babylon / Margot Robbie
(© UIP)

Filmskaberen Damien Chazelle står bag en af næste års mest ventede film med den stjernespækkede Babylon, der netop har fået sin første trailer. Se den øverst.

Det overdådige drama fortæller historien om Hollywoods overgang fra stum- til lydfilm i 1920'erne, hvor virkelige personligheder blandes med fiktive karakterer.

 

LÆS OGSÅ: Dansker scorer rolle i stor Hollywood-film med Brad Pitt og Margot Robbie

Danske Thomas Ernst er med på den imponerende rolleliste, der tæller flere af Hollywoods største stjerner - heriblandt Brad Pitt, Margot Robbie, Tobey Marguire, Jean Smart, Olivia Wilde, Samara Weaving, Kathrine Waterston og mange flere.

Damien Chazelle vandt i 2017 en Oscar-statuette for sit instruktørarbejde på La La Land, og har ligeledes stået bag Whiplash og First Man. Men det her ligner hans hidtil største film, når det kommer til omfang - med kæmpe sets og den lange liste af stjerner. 

Og når ja, hvem vil ikke gerne se Margot Robbie slås mod en slange? 'Babylon' virker til at have det hele. Glamour og galskab!

'Babylon' får dansk biografpremiere den 19. januar 2023.

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)