Før international verdenspremiere: Nu kan du se den første trailer til nyt dansk drama

Nonne-dramatik i 'Den store stilhed'
Billede
(© Mia Mai Dengsø Graabæk, DFF / Scanbox)

Debuterende instruktør Katrine Brocks kunne ikke få en bedre start med sin nye, danske film Den store stilhed. Filmen er nemlig udtaget til den prestigefyldte San Sebastían Filmfestival, hvor den får verdenspremiere nu på lørdag.

I samme ombæring er den første trailer udkommet, og den kan du se øverst i artiklen.

 

LÆS OGSÅ: Nikolaj Lie Kaas og massevis af danske stjerner er pinlige fædre og mødre i ny komedie

Filmen handler om 29-årige Alma, som lever et stille liv i et moderne katolsk kloster og skal til at aflægge sine evige løfter som nonne, da hendes storebror Erik uventet opsøger hende i klosteret efter mange års adskillelse. Erik vil have sin del af arven fra deres afdøde far, men hans tilstedeværelse åbenbarer en mørk hemmelighed, som Alma har gjort alt for at skjule.

I takt med at ceremonien nærmer sig, bliver Alma hjemsøgt af minder og tvivl, og hun har pludselig svært ved at mærke den Gud, som hun har satset på skulle frelse hende.

Hovedrollen Alma spilles af Kristine Kujath Thorp (Ninjababy) og i de øvrige roller ses bl.a. Elliott Crosset Hove (Journal 64) og Karen-Lise Mynster (Lille sommerfugl). 

San Sebastían Filmfestival har de sidste par år været domineret af danske vindere. I 2020 vandt Druk to priser, mens instruktør Tea Lindeburg og hovedrolle Flora Ofelia Hofmann Lindahl vandt for filmen Du som er i himlen.

Det i instruktør-kategorien, den såkaldt Kutxabank-New Directors Award, at den aktuelle 'Den store stilhed' og skaberen bag, Katrine Brocks, er i spil til en pris i weekenden. Vi krydser fingre!

Den store stilhed får biografpremiere den 12. januar 2023.

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)