"Skal vi slet ik' snakke om, hvor ripped Mick Øgendahl er?"

Historien bag plakaten til 'Alle for fire'
Alle for fire
(© Nordisk Film)

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)

Da plakaten til Alle for fire blev offentliggjort i slutningen af sidste år, var der én særlig ting, der stod ud. Og det var ikke, at Anders W. Berthelsen prydede plakaten i stedet for Rasmus Bjerg.

Det var i stedet, at Mick Øgendahls overarme stod knivskarpt - noget som vi ikke kunne undgå at kommentere på i sin tid. Så da vi havde Øgendahl og instruktøren Rasmus Heide i studiet til en snak om 'Alle for fire', blev vi nødt til at spørge til, om der var Photoshop på spil. Se svaret i videoen foroven.

 

SE OGSÅ: Mick Øgendahl storroser sin nye bror i 'Alle for fire': "Anders W. Berthelsen er sgu en gave"

Rasmus Heide afslører desuden, at Mick nærmest ikke kunne være i sig selv, da han blev præsenteret med kommentarer på nettet fra folk, der sagde ting som: "Skal vi slet ik' snakke om, hvor ripped Mick er?"

SE OGSÅ: Anders W. Berthelsen: Derfor overtager jeg fra Rasmus Bjerg i 'Alle for fire'

I interviewet er det også ret tydeligt, at komikeren/skuespilleren/manuskriptforfatteren stadig ikke helt har vænnet sig til tanken og ikke helt forstår, hvordan hans muskler er kommet til at se så fleksede ud.

I filmen genforenes brødrene Timo (Berthelsen) og Ralf (Øgendahl) med barndomsvennen Martin (Jon Lange), og mens der snart er et nyt kup på trapperne, roder alle tre med kærligheden i hver deres form.

Alle for fire er aktuel i biografen.