Chris Evans sammenlignes med Buzz Lightyear: "Han har ikke en kæmpe, misformet tegneserie-kæbe"

Interview med filmskaberne bag 'Lightyear'
Billede
(© Walt Disney Pictures)

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)

Endelig kan man nyde en Pixar-film i biografen, nu hvor den længeventede Toy Story-prequel, Lightyear, er landet i de danske biografer.

Find dine billetter her:

Den animerede film handler om manden bag legetøjet Buzz Lightyear. Pixar har dermed bedrevet en film, der sætter fokus på den virkelige astronaut Buzz Lightyear og hans tid som Spaceranger.

I filmen sættes Buzz på hvad der virker som en umulig solomission, men på trods af kontinuerlige udfordringer fra galaksens fjender samt et møde med den velkendte skurk Emperor Zurg, får Buzz øjnene op får det vigtige ved sammenhold, venskab og tilhørsforhold.  

'Lightyear' skal derfor ses som en film, som Andy fra 'Toy Story' har set i biografen, og som derefter fik ham til at ønske sig det nye legetøj - Spacerangeren Buzz Lightyear.

LÆS OGSÅ: Sådan hænger den nye Buzz Lightyear-film sammen med 'Toy Story'

I anledning af premieren har Kino.dk mødt filmens instruktør Angus MacLane og produceren Galyn Susman til en snak om bl.a. Chris Evans, og hvorfor han er den perfekte Buzz Lightyear, samt hvilke lighedspunkter, der er imellem Chris og Buzz.

Instruktøren Angus MacLane mener ikke, at det kunne være nogen anden end Chris Evans i stemmerollen som Buzz Lightyear:

- Vi ville have nogen til denne ikoniske karakter, som har en masse tyngde og mod. Men som også kunne være sjov uden at være for fjollet. Og det er her, jeg tror, at Chris var vores eneste valg.

- Han er engageret i jobbet. Han vil virkelig gerne gøre det rigtigt. Han har en rar og empatisk natur, som Buzz har. Han er ikke helt så ensporet og tykhovedet. Han har ikke denne kæmpe, misformede tegneserie-kæbe, fortsætter MacLane.

LÆS OGSÅ: Efter protester: Ny Pixar-film vil indeholde det første kys mellem to af samme køn

Producer Galyn Susman kommer også ind på, hvorfor karaktererne fra 'Toy Story' til stadighed er så populære og højtelskede:

- Jeg tror, at hver af karaktererne har en kernesandhed, som er meget relaterbar. De repræsenterer forskellige aspekter af, hvem vi er, hvordan vi føler, og hvordan vi kigger på verden.

- Jeg tror, at der er noget i den sammensætning, der er tiltrækkende og tilgængelig for både voksne og børn.

'Lightyear' kan ses i biografen nu.