Cookie- og Privatlivspolitik

Første trailer: Tom Cruise udfordrer døden i 'Mission: Impossible 7'

Vilde jagter og nervepirrende stunts

Stem op!
10
Stem ned!
0
(reset)

Så skal vi ikke vente længere på den første teaser trailer til den længeventede Mission: Impossible 7 - Dead Reckoning Part One

Ikke nok med at vi kan se frem til at se Tom Cruise i topform i den kommende Top Gun 2: Maverick, så kan vi også se frem til endnu mere hæsblæsende action, når den nyeste Mission: Impossible rammer biograferne næste år.

Den populære filmseries nyeste skud på stammen bliver en todelt fornøjelse, og Mission: Impossible 8 - Dead Reckoning Part Two forventes at ramme biograferne allerede i 2024. 

Læs også: Hør Tom Cruise skælde Corona-idioter ud under Mission Impossible-optagelserne

Teaser traileren byder på vilde jagter og nervepirrende stunts på hesteryg, i bil, på togvogne og på motorcykel.

Og som altid byder filmen på eksotiske locations, vilde actionsekvenser og selvfølgelig Tom Cruise i sprint. 

Dertil ses flere velkendte skuespillere som Rebecca Ferguson, Simon Pegg, Vanessa Kirby og Ving Rhames. Det faste cast får selskab af nye skuespillere som Esai Morales, Hayley Atwell og Cary Elwes

Nu er det bare at glæde sig til de kommende trailers og nyde, at vi er garanteret masser af fed action med Tom Cruise de næste par år. 

'Mission: Impossible 7 -Dead Reckoning Part One' forventes at få premiere den 13. juli 2023. 

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
 
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.