Ny film om legendarisk komponist: Her er hans 8 bedste stykker filmmusik
(Kan du ikke se videoerne i artiklen, så tryk på linket her og Tillad alle cookies)
En af verdens mest anerkendte filmkomponister er omdrejningspunktet i dokumentarfilmen Ennio Morricone - The Maestro, som er premiereaktuel i biograferne.
Hvis man har set Clint Eastwoods spaghetti-westerns fra 1960erne, Sergio Leones gangsterepos fra 1984 eller Tarantinos western-homage fra 2016, har man hørt nogle af de største scores nogensinde.
Men Ennio Morricone har komponeret over 400 stykker musik til film og tv, så den produktive italiener, som døde i 2020, har masser af scores at dykke ned i.
Her er vores bud på hans otte stærkeste og mest indflydelsesrige scores:
Once Upon A Time In America (1984)
Det sidste samarbejde mellem Morricone og Sergio Leone er også en af maestroens absolut bedste – om ikke andet et af de mest emotionelle. Så umenneskeligt smukt lyder det, at man helt glemmer, hvor vitterligt barsk filmen er. Måske er det karakterens rejse igennem et helt liv, der får Morricone til at fokusere på de blideste sider af Leones ellers ubehagelige bekendtskaber? Det fungerer i hvert fald med panfløjte og det hele.
The Mission (1986)
Undertegnede opdagede Morricone gennem det her score. Et album der er vokset ud over filmens verden og står alene som et stykke musik. Få husker Roland Joffes film. Alle husker musikken derfra. Det er lægmandens klassiske album. Bare lyt til ’Gabriel's Oboe’. Sådan lyder det i himmelen. Morricone har selv fortalt, at han troede, dette var hans Oscar-vinder.
The Untouchables (1987)
Det er så drilsk. Så storslået. Så 80er-lækkert og samtidig perfekt gammeldags til sin genre. Brian De Palmas gangsterfilm ville ikke være halvt så original, hvis ikke det havde Morricones lydside med sig. Især Al Capone-temaet er perfekt over the top med trompeter og strygere til den store guldmedalje. Måske er det bare os, men det her kunne godt være Morricones mest John William'ske score.
Days of Heaven (1978)
Otte år før ‘The Mission’ samarbejdede Morricone med Terrence Malick, som har den samme menneskelige grundtone i sit arbejde. Scoret til ’Days of Heaven’ er dog dejligt anderledes. Morricone benytter selvfølgelig en del fløjtespil, mens også violiner akkompagnerer den ulykkelige og pastorale kærlighedstrekant. Albummet gav Morricone sin første Oscar-nominering.
The Thing (1982) (samarbejde med Larry Hopkins og Alan Howarth)
I en helt anden boldgade finder vi Morricones hjemsøgende elektroniske score til John Carpenters iskolde isolationsgys. En naturlig videreførelse af hans erfaring fra giallo-genren. Af en eller anden grund var dette nomineret til en Razzie (anti-Oscar), og Carpenter (der jo selv kan noget med scores) var eftersigende utilfreds med resultatet. Men vi er da ligeglade, for det er præcis, som det skal være… ubehageligt, forstyrrende og på kanten til vanvittigt.
Cinema Paradiso (1988)
Et sødt, emotionelt og meget italiensk score til en af filmhistoriens mest elskede film. Med nostalgiske toner guider Morricone os tilbage til barndommens uskyld og lader os føle den magi, som filmens verdens netop symboliserer i Giuseppe Tornatores drama.
Once Upon A Time In The West (1968)
Samarbejdet med Sergio Leone fortsatte med western-genrens måske smukkeste score. Især hovedtemaet og ’The Man With the Harmonica’ samt den engle-agtige brug af Edda Dell’Orsos stemme giver gåsehud, når man ser denne ellers grumme skildring af livet i det vilde vesten. Albummet solgte over 10 millioner eksemplarer.
The Good, The Bad, And The Ugly (1966)
Aaah-eee-aaah-eee-Ahhh. Nok den lyd og det score vi alle sammenkobler med maestroen… med Sergio Leone… med ponchos... og med Clint Eastwood. De to første indslag i Dollar-trilogien gav via Morricones nærmest avantgarde tilgang (bl.a. med brug af dyrelyde) genren en hel ny lyd tilbage i 60erne. Uden den her ville filmverden være en helt anden. Den ville i hvert fald lyde anderledes.
Ennio Morricone - The Maestro er aktuel i biografen. Find billetter herunder:
