Første trailer til ny mystisk gyser varsler om et ferie-mareridt, du sent vil glemme

Oscar-skuespiller drives til vanvid af mænd
Billede
(© A24 ©)

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)

Den første trailer til gyseren Men, der er skrevet og instrueret af Alex Garland, som også har lavet filmene Ex Machina og Annihilation, er landet.

Den overnaturlige film 'Men' er produceret af A24, som også har stået bag de populære gyserfilm bl.a. Hereditary og Midsommar - og X, som snart har premiere i Danmark.

Filmen handler om kvinden Harper, der tager på soloferie på landet for at komme sig ovenpå en traumatisk begivenhed.   

LÆS OGSÅ: Danmarks nye seriemorder: "Jeg øvede mig på mine venner"

Da Harper ankommer til ejendommen hun har lejet, fornemmer hun hurtigt, at der er noget på færde. De mennesker hun møder opfører sig alle mærkeligt, og pludseligt bliver hun forfulgt af en besynderlig mand fra skoven.

Alle hendes interaktioner med de lokale tager hurtigt en uventet drejning, og hun begynder at føle sig mere og mere isoleret blandt de mange mærkværdige personer, der på mystisk vis alle ligner hinanden.

Hvad der skulle have været et pusterum ovenpå hendes mands bortgang, bliver pludselig en kamp om liv og død, mens Harper forsøger at navigere sig igennem sin egen sindstilstand og de uforklarlige begivenheder der omgiver hende. 

LÆS OGSÅ: Pornofilm bliver til et blodbad i ny gysertrailer med creepy ældre ægtepar

I hovedrollen ses stjerneskuddet Jessie Buckley, som i år er nomineret til en Oscar for bedste kvindelige birolle for hendes rolle i The Lost Daughter.

'Men' byder på en exceptionel kort rolleliste bestående af kun fire skuespillere. Udover hovedrolleindehaveren Jessie Buckley, ses Gayle Rankin, Paapa Essiedue og Rory Kinnear, kendt fra Spectre og No Time to Die, som er manden med de mange ansigter. Og han ser altså virkelig creepy ud i den her trailer.

Filmen har lige fået en R-rating på af dens ”foruroligende og voldelig indhold, nøgenhed, uhyggelige billedside og sprogbrug”, skriver mediet Bloody Disgusting. Der er dermed en masse af glæde sig til som gyser-fan.

'Men' får premiere den 2. juni 2022.