En dansk musiklegende takker af: Nu kan du se hans sidste koncert i biografen

40 års musikhistorie med Lars H.U.G.
Billede
(© Nordisk Film Biografer)

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)

Da den danske musiklegende Lars H.U.G. havde afsluttet sin seneste tour i 2016, afslørede han, at det ville være hans sidste nogensinde.

10 sekunders stilhed, som turnéen hed, blev derfor enden på 40 års musikhistorie med H.U.G. og bandet Kliché på de danske spillesteder.

Den sidste koncert var den 1. september 2016 i Store VEGA i København, hvor de spillede for fjerde gang på touren. Koncerten blev filmet og efter 2.034 dage med et enormt klippearbejde, er koncertfilmen L.A.R.S.T. H.U.G. klar og kan ses i biografen.

LÆS OGSÅ: Biografernes events i marts

Koncerten strækker sig over hele H.U.G.'s karriere, fra den allerførste single med Kliché. 'Militskvinder', over 80'ernes og 90'ernes storhedstid med 'Elsker Dig For Evigt' og 'Natsværmer' samt et lille pitstop i de bossanova-inspirerede sange som 'Backwards' og helt til den sidste single 'Altid Lys'.

Koncertfilmen vises i flere byer rundt om i landet. Ved visningen den 27. marts i Imperial i København samt den 30. marts i Aarhus C kan man desuden møde selveste Lars H.U.G.

Derudover vises koncertfilmen den 28. og 29. marts i følgende byer: Kolding, Aalborg Kennedy, Aarhus C, Herning, Hillerød, Næstved, Odense, Randers, Lyngby, Nykøbing Falster, Frederikssund, Køge, Viborg Fotorama, Esbjerg Broen samt BIG BIO Herlev.