'Retfærdighedens ryttere' førte til Lars Brygmanns rolle som Frost-inspireret bamserobot
Robotbror foregår i en nær fremtid, hvor alle børn har deres egne menneskelignende robotter, der følger dem rundt som personlige assistenter. 11-årige Alberte mobbes dog i skolen, da hun har en forældet bamselignende robot.
Da Alberte får den nyeste humanoid-model, G20erne, i fødselsdagsgave, vender hendes popularitet pludselig. Albertes nye robot hedder Konrad, og han ligner faktisk 1:1 et menneskebarn. Efterhånden begynder Alberte at føle en ægte forbindelse til Konrad, som hjælper Alberte ud af hendes skal – men kan man overhovedet være venner med en robot?
Kino.dk har mødt Frederik Nørgaard (Villads fra Valby, Bjarne Reuters Kidnapning, og Team Albert), som står bag science fiction-filmen ’Robotbror’, der er baseret på Morten Dürrs børnebog ’Robotten kan skide!’. Filmen har premiere den 10. februar.
Interviewet byder på en snak om teknologiens indflydelse på vores hverdag, vigtigheden af menneskelige relationer og nærvær og Steven Spielbergs E.T.
Find billetter til ’Robotbror’ her:
Hvad var tanken bag castingen af de unge skuespillere – hvordan caster man et robotmenneske?
- Lotte Svendsen, konsulent fra DFI, foreslog, at vi brugte dansere. Det var helt genialt. Så fik vi fat i koreograf Toniah Pedersen (Antboy: den røde furies hævn og Julefeber) og derigennem fik vi gang i børnene. Dansere er meget disciplinerede og kropslige på en helt anden måde.
Så havde vi en 14 dages bootcamp, hvor vi lavede generelle skuespiløvelser med børnene og havde en fest. Så lavede vi faktisk også sådan nogle shoppingture, hvor de gik rundt med hver deres humanoids. Der kunne vi se, at vi havde fat i noget. Alle på nær Selma er dansere. Selma valgte jeg ud fra, at hun har bare et ansigt og et blik, som gør, at selv når hun sidder og tænker på ingenting, så ser det ud som om, at hun tænker store sårbare tanker. Og så er hun enormt præcis i sin replik.
Var det intentionelt at Konrad og Henrik minder om hinanden for at vise, at robotten er mere menneskelig end mennesket?
- Det er ikke tilfældigt, hvem der er mest menneskelig. Det er heller ikke tilfældigt, at Henrik står i klubben med en hjelm på og råber igennem en megafon, så hans stemme lyder som en robot. At man ligesom tænker over, hvad er menneske, og hvad er robot?
Vi leger bevidst med den der dobbelthed i at sige, at teknologi ikke nødvendigvis er dårligt, men hvis vi misbruger den, bliver afhængige af den, binder vores værdi som mennesker op på den, eller hvis vi vælger teknologien frem for menneskelige relationer, så bliver det noget lort. Henrik og kliken er et billede på, at man bare bliver destruktiv, primitiv og forkælet, hvis man bare blindt følger teknologien.
Hvad gør man sig af tanker, når man skal caste stemmen til en robot? Og hvorfor lige Lars Brygmann?
- Godt spørgsmål. Jeg har altid været fan af Lars Brygmann, jeg synes han er skidegod. Så så jeg Retfærdighedens Ryttere, og så tørt som Lars kan levere replikker, det var der et eller andet vidunderligt i. Jeg kunne godt lide, at det gik imod karakteren, at det ikke blev ’too much on the nose’. Robbi er jo en stor, blød bamse, som jo er en vidunderlig robot med en vidunderlig personlighed. Inspirationen bag hans karakter er Olaf fra Frost, som i min oplevelse er hele ’Frost’.
Fremtidsscenariet er forholdsvis relaterbart og ikke særlig dystopisk – hvad var tankerne bag det?
- Lige nu kæmper man jo med bare at få robotter til at gå, så det var vigtigt, at det ikke blev for langt ude i fremtiden. Og så var det mig virkelig magtpåliggende fra starten af, jeg vil ikke lave en dystopi. Der er brug for håb. Det er så dystert, at vores børn og unge nærmest ikke tror, de kan få børn, og at verden går under. Og selvom der er ting, der skal laves om, så står det jo ikke så slemt til. Derfor har jeg brug for, at det skal være en positiv fremtidsvision.
Hvad gør man for at lave en børne- og ungdomsfilm, som ikke taler ned til målgruppen?
- Som udgangspunkt laver jeg det, som hvis jeg selv skulle se filmen. Jeg har selv to børn, og de er skarpere end mig, så der er ingen grund til at overfortælle det – hellere underfortælle end overfortælle. Hvis det bliver overfortalt, så skærer vi jo maden i tern. Lad folk selv opdage det. Det er selvfølgelig vigtigt, at alle elementerne er der, men jeg er ikke bange for at gøre det svært.
Hvordan med sprogbruget, hvordan rammer man det uden at gøre det karikeret?
- Jeg er jo selv skuespiller, så jeg ved godt, hvad der er god og dårlig dialog. Og hvis man vil ramme, som børn taler, så skal man skrive det, som børn taler, og ikke det voksne gerne vil, at børn taler. Så det er om at turde det lidt, og så skal der selvfølgelig være en mening i det.
Hvad var dine inspirationskilder til filmen?
- I forhold til ren fremtidsskildring, var jeg meget inspireret af Her. Jeg synes det er en vildt fed fremtidsfilm, hvor man lader fremtiden være lidt i baggrunden og zoomer ind på deres relation. Og det at vi forelsker os i Scarlett Johanssons stemme, selvom hun er non-existent, det synes jeg virkelig er en bedrift. Og så var vi selvfølgelig inspireret af E.T.
Jeg synes, der er noget i Spielberg og de amerikanske børnefilm, hvor man tager genren lidt mere alvorligt, end vi har gjort i Danmark. I stedet for at finde på et eller andet vildt scenarie, så er ’Robotbror’ i virkeligheden en helt simpel historie om en hovedkarakter, der gerne vil én ting, men i virkeligheden har brug for en ven – en rigtig ven. Og det er jo rent faktisk en ret kompleks psykologi, der er i denne her fortælling, synes jeg. Men hvorfor tør vi ikke den komplekse psykologi og vove lidt mere i Danmark? Det er jo der, den gode fortælling er. Og det synes jeg netop Spielberg tør.
Jeg tænker at alle – både børn, unge og voksne – kan relatere til, at gå på kompromis med sig selv for enten at passe ind eller være populær.
- Jamen 100%. Hvor mange penge bruger vi ikke for, at vi skal have værdi som mennesker i andres øjne. Og det synes jeg er en historie, der er vedkommende for alle. Og som vi jo i den grad, i øjeblikket, lever meget i. Det der med at gøre en forskel, at være frivillig, eller være venlig, det har jo ingen værdi. Hellere være et dumt svin og være rig, så bidrager du virkelig. Jeg synes, vi bruger teknologi og penge til hele tiden, at flashe værdi, fremfor at have menneskelige relationer. Så det håber jeg også er et budskab, der kommer igennem filmen.
En del af dine projekter er samfundskritiske. Er det vigtig for dig, at det er et element, eller sker det helt naturligt?
- Mit ønske er at lave vedkommende fortællinger. Universelle og vedkommende fortællinger, som også holder om ti år, men som dykker ned i den verden vi lever i, og hvad det vil sige at være menneske.