Trailer: Dwayne Johnson er Supermans hund i ny film med super-kæledyr

'DC League af Superkæledyrene' kommer i biografen til næste år
DC League of Super Pets
(© DC League of Super Pets (Warner Bros.))

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)

Filmlandskabet bugner af menneskelige superhelte, men knap så meget af superdyr. Det bliver der lavet om på med animationsfilmen DC League af Superkæledyrene. Filmens første trailer er nu landet. Se originalversionen herover og den danske udgave nederst.

Det er da heller ikke hvilken som helst hund, man finder i filmen, men nemlig intet mindre end Supermans flyvende hund Krypto.

Dwayne 'The Rock' Johnson lægger stemme til hunden, selvom man måske skulle have troet, at muskelmanden ville spille Superman. Stemmen bag manden af stål er derimod den ligeledes charmerende John Krasinski.

LÆS OGSÅ: Første teaser: Dwayne Johnson afslører premieredato på superheltefilmen 'Black Adam'

I filmen følger man således de to bedste venner, nemlig superhunden Krypto og sovetrynen Superman, der sammen bekæmper kriminalitet i Metropolis.

Da Superman og resten af Justice League imidlertid kidnappes, er det nu op til Krypto at overbevise en række andre superdyr om at redde de forsvundne helte. Krypto gøres således selskab af bl.a. en skildpadde, en gris og et egern.

Blandt rækken af stemmer finder man bl.a. også navne som Kevin Hart, Kate McKinnon, Diego Luna og ikke mindst Keanu Reeves.

'DC League af Superkæledyrene' er indtil videre sat til en biografpremiere i maj 2022.

Se den danske trailer herunder: