Danskerne i intens modstandskamp: Se den første trailer til 'De forbandede år 2'

Den første plakat er også offentliggjort
De forbandede år 2 - opgøret
(© De forbandede år 2 - Opgøret (Scanbox Entertainment))

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)

Til næste år har fortsættelsen til Anders Refns De forbandede år fra 2020 biografpremiere. Nu er den første intense teaser trailer til De forbandede år 2 - Opgøret offentliggjort. Den kan du se herover.

I efterfølgeren er den danske samarbejdspolitik med tyskerne ophørt. I stedet vinder modstandsbevægelsen frem og bliver kun stærkere i filmens fortælling, der foregår fra 1943 og frem til Danmarks befrielse i 1945.

Vi følger igen familien Skov, her fabriksejeren og faderen Karl, som nu må prøve at håndtere både en udfordrede økonomi samt hans splittede familie.

 


Bl.a. er den ældste søn Aksel særdeles aktiv i modstandsbevægelsen, hvor han er ved at udvikle sig til en hårdtslående partisaner i den blodige kamp mod tyskerne.

Filmens rolleliste byder på gensyn fra den første film i skikkelse af bl.a. Bodil Jørgensen, Jesper Christensen, Mads Reuther, Gustav Dyekjær Giese, Lue Dittmann Støvelbæk og Sylvester Byder.

Det er igen Anders Refn, der - som med den første film - både har skrevet og instrueret 'De forbandede år 2'.

'De forbandede år 2' har biografpremiere den 21. april 2022.