T-Rex angriber en biograf i første smugkig på 'Jurassic World 3'

Tag også med 65 millioner år tilbage i tiden! 
Billede
(© UIP)

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)

Det første smugkig på Jurassic World 3: Dominion er landet! Se det øverst.

Undertitlen på smugkigget er "The Prologue" og viser i første omgang dinosaurerne i mere naturskønne omgivelser for mange millioner af år siden. Her møder vi bl.a. syv arter, som aldrig har medvirket i franchisen før, ligesom at vi også ser en imponerende kamp mellem en T-Rex og Giganotosaurus.

En lille myg gæsteroptræder også - som et hint til den originale Jurassic Park. Noget som vi også har fået indikationer om på en af filmens plakater.

Videoen hopper så 65 millioner år frem i tid, hvor en T-Rex skaber kaos ved en drive-in biograf, mens en helikopter forsøger at nedlægge den kødædende dino.

LÆS OGSÅ: Lettet Sam Neill siger farvel til "familien" fra 'Jurassic World 3' efter hårde optagelser

Se de fem betagende og spændende minutter i smugkigget øverst - og hvis det er en indikation om, hvad der venter os i den tredje film, så kan vi vist rolig begynde at glæde os!

I 'Jurassic World 3: Dominion' samles Chris Pratt og Bryce Dallas Howard med den ikoniske trio fra Jurassic Park-filmene, nemlig Laura Dern, Sam Neill og Jeff Goldblum.

En trailer udkommer, når vi kommer tættere på premieren.

'Jurassic World 3: Dominon' får premiere den 9. juni 2022.