Publikum anmelder nyt dansk 2. verdenskrigsdrama: "Man får en klump i halsen"

#kinotur på 'Skyggen i mit øje' (sponsoreret)
Skyggen i mit øje
(© Lasse Frank / SF Studios)

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)

Forud for premieren på Ole Bornedals Skyggen i mit øje afholdte vi en #kinotur, hvor vi inviterede vores brugere i biografen, og bagefter fik deres mening om den nye danske film. Se videoen med deres anmeldelser øverst i artiklen.

'Skyggen i mit øje' fortæller historien om, hvordan en gruppe engelske krigsfly ved en fejl bombede Den Franske Skole i København under 2. verdenskrig i 1945.

Efter filmen var publikum meget enige om, hvad 'Skyggen i mit øje' betød for dem: En smuk og rørende fortælling om et kapitel i Danmarkshistorien, vi ikke ved nok om.

- Meget rørende, meget smuk og meget bevægende film, fortæller Thora (56 år) efter at have set filmen.

Daniel (22 år) er enig, og mener samtidig, at 'Skyggen i mit øje' ikke er som de andre krigsfilm han har set:

- Fantastisk er det første ord, der kommer til mig, siger han og uddyber; Jeg havde forventet en film, som mange andre gamle krigsfilm. Det var bare ikke det, jeg blev mødt af.

Kommer hele følesesregistret igennem

27-årige Clara forklarer, at filmen ramt hende på flere områder - både i form af grin og gråd:

- Man sidder og er helt betaget fra start til slut. Og man kommer hele følelsesregistret igennem. Der er både nogle humoristiske øjeblikke, og nogle meget rørende øjeblikke.

Mange roser også filmens skuespil og kalder det højt, højt niveau – særligt blandt de yngste på rollelisten.

- Det var en smuk fortælling, og børnene var jo helt fantastiske. Man får en klump i halsen, så jeg vil anbefale det til alle folk at komme ind og se den, siger 56-årige Peter.

Også Jonas på 26 var begejstret for skuespillet og fremhæver Fanny Leander Bornedals præstation som nonnen Teresa:

- Jeg synes virkelig, der var nogle karakterer, der ramte ret dybt. Blandt andet Fanny Bornedal – jeg synes virkelig, at hun var god.

Du kan se alle reaktionerne i videoen øverst og købe din billet til den biografaktuelle 'Skyggen i mit øje' her.