Årets store mindfuck kan endelig ses i de danske biografer

Se traileren til 'The Green Knight'
Billede
(© Scanbox)

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og Tillad alle cookies)

Den biografaktuelle The Green Knight genfortæller en over 700 år gammel legende fra middelalder-universet omkring Kong Arthur og ridderne af det runde bord. Du skal dog ikke forvente et konventionelt ridder-drama, men derimod en film der indgår i en genreleg med både fantasy- og gyserelementer.

Se traileren til 'The Green Knight' øverst i artiklen.

I et interview har instruktør, David Lowery, fremhævet en række film, som har inspireret ham i arbejdet med 'The Green Knight'. Listen byder blandt andet på klassisk gys med Bram Stoker's Dracula, 80’er fantasy med Willow og danskinstrueret stumfilm med Carl Th. Dreyers Jeanne d'Arcs lidelse og død.

Det kan altså ikke være en overraskelse at 'The Green Knight' er et sandt genrebæst, der blander det bedste fra horror-, fantasy- og middelalderfilm. Produktionsselskabet A24, der står bag filmen, har med tidligere udgivelser som Midsommar, Hereditary og The Lighthouse også vist, at de ikke er blege for at twiste gysergenren i nye retninger. Det har også ført til, at 'The Green Knight' er en af årets mest hypede filmoplevelser, som nu endelig kan ses i de danske biografer.

I 'The Green Knight' følger vi kong Arthurs nevø, Gawain (Dev Patel), der accepterer en udfordring fra den mytiske Grønne Ridder. Dette sender Gawain på en lang rejse for at bevise sin ridderlighed, hvor der både venter overnaturlige udfordringer og indre dæmoner.

'The Green Knight' kan ses i biografen fra torsdag.